Skal regionen operere dit knæ før naboens hjerte?
Uanset hvad du fejler, er målet at give dig behandling af høj faglig kvalitet hurtigst muligt.
I 2016 brugte regionen knap 28 mia. kr. på sundhed. Der er mange penge. Men ikke nok til at behandle alle sygdomme i det tempo, vi gerne vil, og i den kvalitet, vi gerne vil.
Prioriterer
Politikerne har ansvaret for at prioritere, så pengene rækker længst.
De beslutter, hvilket personale der skal til for at korte af ventetiden for kræftbehandling. Og om der skal være flere sygeplejersker på for eksempel hjerteafdelingerne.
På dit lokale hospital
De prioriterer, hvilke sygdomme dit lokale hospital skal behandle, og hvilke behandlinger mere specialiserede afdelinger skal tage sig af.
Politikerne kan beslutte at sende bestemte behandlinger i udbud til private klinikker, privathospitaler og andre regioner. På den måde er de med til at bestemme, om det haster mest at behandle dit knæ eller naboens hjerte.