Tænk Kultur! Debat- og samtaleaften i kulturens tegn

Skribent

Tænk Kultur! Debat- og samtaleaften i kulturens tegn

Torsdag 7. september 2017

access_time 19:00 – 22:00

location_city 8000 Aarhus C

place FO-byen, Frederiksgade 78C

Er du også interesseret i fremtidens kulturliv i Aarhus? Så kom til en tværpolitisk aften i kulturens tegn, hvor vi udveksler viden, debatterer og samtaler. Vi vender det traditionelle politiske møde om – i aften er det jer, skal tale og politikerne, der skal lytte. Og hvad vigtigere er: vi taler med hinanden og med nogen andre end dem, vi plejer at tale om kultur med.

Aftenens gang ledes af Mille Obel, kreativ konsulent og kaospilot, som har grundig erfaring med at skabe værdifulde og meningsgivende samtaler og processer.

Til at give inspiration til aftenens tema har vi inviteret tre oplægsholdere, som hver især kommer med deres syn på kulturpolitiske dilemmaer i Aarhus Kommune:

Frivillighed – frirum eller professionalisering?
Hvordan kan Aarhus Kommune medvirke til at optimere og kvalitetsforbedre de frivilliges indsats i foreningsliv og græsrodsbevægelser uden samtidig at risikere at dræne den for den energi, motivation og entusiasme som driver disse borgere?

/Af Thomas Vovemod, vanebryder og vinder af Fællesskabsprisen 2017 for initiativet Varm Velkomst.

Hvordan laver man byudvikling, der skaber liv?
Med udgangspunkt i udvalgte kommunale visioner vil Jonas Larsen, ghostwriter for Institut for [X] stille spørgsmålet om, hvordan vi fuldender samspillet af arkitektur og byliv i Aarhus Kommune.

Hvordan gøres midlertidige kulturelle eksperimenter til permanente løsninger?
Aarhus’ stadsarkitet Stephen Willacy vil diskutere, hvordan vi skaber de optimale rammer for, at de eksperimenterende tiltag, som højner Aarhus kulturelle liveability kan styrke skridtet videre mod permanente løsninger.

Vi glæder os til at se dig til en omgang kultursnak – på den utraditionelle måde.

Aftenen er arrangeret af Steen B. Andersen (A), formand for Kulturudvalget, H.C. Molbech (Å), byrådskandidat for Alternativet og Theresa Blegvad (V), medlem af b.la. Kulturudvalget i Aarhus Kommune.